Medier

Lyddæmpning, aktiv køling og vibrationsafkobling af højtryksventilatorer

Den nye BOX fra Elektror tilbyder den komplette løsning til højtryksapplikationer

Til downloads

Anvendelse af højt tryk kræver høje omdrejninger af industriventilatoren. Det giver støj – ofte også for højt i forhold til de krav arbejdsmiljøet tillader. Hidtidige lyddæmpende kasser kan reducere støjniveauet fra ventilatorerne, men da der som regel er tale om helt lukkede kasser, medfører det høje driftstemperatur, hvilket har en negativ indvirkning på ventilatorernes levetid. Derfor har Elektror airsystems GmbH fra Ostfildern videreudviklet den lyddæmpende kasse. BOX giver en lydreduktion på op til 29 dB(A), en aktiv selvkøling af ventilatoren samt vibrationsafkobling og kan tilmed udstyres med integreret styring.

Lyddæmpning og højere driftssikkerhed for højtryksventilatorer

BOX reducerer driftsstøjen fra højtryksventilatorer med op til 29 dB(A) og kan dermed gøre det muligt at overholde de gældende arbejdsmiljøregler. Desuden fungerer den som en uafhængig enhed og afkobler dermed ventilatoren fra arbejdsmiljøet på stedet, hvilket øger driftssikkerheden.

Elektrors BOX fås i tre størrelser (S, M, L) og tre udstyrsvarianter (Basic, Digital, Professional). Den er egnet til højtryksventilatorer fra Elektrors HRD- og A-HP-serier. Til styring af de anvendte ventilatorer kan der installeres frekvensomformere – også parametriserede direkte på ventilatoren eller på ydersiden af BOX`en. Alternativt kan der installeres et styreskab med PLC-styring på BOX`en. For en problemfri plug-and-play-integration, som en stand-alone-løsning eller som en del af et komplekst system indstiller ingeniørerne fra Elektror frekvensomformerne direkte til de nødvendige driftspunkter. Dette letter integrationen af BOX og Elektror-ventilatorerne.

Til vedligeholdelse af den integrerede ventilator kan BOX`en nemt åbnes med snaplåse på sidevægge, top og bundplade. Desuden kan BOX`en udstyres med sensorer, filtre, forskellige tilslutninger og Air Knives til præcis styring af den udgående luftstrøm. På denne måde kan BOX tilpasses til individuelle krav og anvendelser.

Komplette systemer til højtryksapplikationer med Elektrors BOX

Højtryksanvendelser som ved f.eks. køling af svejsepunkter og ventilation af systemer med større luftmodstand kræver præcist specificerede luftstrømme og luftmængder. Elektror fremstiller komplette systemer til enkel plug-and-play-integration i eksisterende systemer i henhold til individuelle kundekrav. Elektrors BOX udgør sammen med den anvendte højtryksventilator, styresystemet inklusive rørføring og tilbehør som Air Knive en samlet enhed. Denne er altid skræddersyet til de respektive krav.

Fra detaljeret gennemgang af krav med kunden til 3D-simuleringer beregner Elektrors ingeniører nøjagtigt, hvilken luftstrøm og hvilken luftydelse der er nødvendig på hvilket punkt for at opnå den ønskede effekt. Takket være den kompakte BOX kan disse systemløsninger installeres direkte på udstyret eller f.eks. over eksisterende transportbånd. Dette forkorter rør- og slangelængder og sænker dermed det nødvendige lufttryk. Det sparer energi og omkostninger.