Dänische AGB
Elektor airsystems ApS (DK)

zur Übersicht

ALMINDELIGE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER

1. Betingelsernes gyldighed

a) Nærværende Almindelige Salgs- og Leveringsbetingelser omfatter alle tilbud, ordrer, salg, leverancer og/eller andre ydelser fra os til Kunden (“Kunden”), medmindre andet aftales mellem parterne. Kundens Almindelige Betingelser skal ikke være gældende.

b) I tilfælde af løbende leveringer, skal Kunden modtage skriftlig information om eventuelle ændringer til betingelserne med en nøjagtig beskrivelse af ændringerne. Sådanne oplysninger kan sendes pr. e-mail eller ved hjælp af anden elektronisk kommunikation. Ændringerne skal anses for at være accepteret, hvis Kunden fortsætter med at bruge de løbende leveringer uden at have protesteret imod ændringerne inden 1 måned fra modtagelsen heraf.

c) Kontraktens indhold er baseret på de skriftlige aftaler mellem parterne og der er ikke indgået yderligere aftaler. Ændringer eller tilpasninger af kontrakten skal kun være gyldige, hvis vi har godkendt indholdet skriftligt.

d) Nærværende Almindelige Betingelser (AB) skal også være gældende for fremtidige transaktioner med Kunden.
 


2. Tilbud

a) Vores tilbud er betinget af vores skriftlige bekræftelse. Der er ikke indgået en endelig og bindende aftale før vi har udsendt en ordrebekræftelse på Kundens ordre.

b) Omkostningsestimater er ikke bindende, medmindre andet fremgår i ordrebekræftelsen. Hvis et omkostningsestimat er udarbejdet på vegne af Kunden, skal Kunden refundere omkostningerne i forhold til den tid, der er nødvendig.

c) Vores tilbud skal ikke omfatte nogen garantier eller påtagelse af købsrisiko, medmindre andet udtrykkeligt fremgår.

d) Vi skal være bemyndiget til at indgå aftaler med underleverandører.

 

3. Kvaliteten af produkterne eller ydelserne

Alle de oplysninger vedrørende vores produkter og ydelser, der fremgår af vores offentlige materiale som f.eks. kataloger, brochurer, nyhedsbreve, reklamer, illustrationer, markedsføring og prislister, skal kun anses for at være til generel orientering og er kun en del af aftalen mellem os og Kunden, hvis det udtrykkeligt fremgår af aftalen.
Vi forbeholder os ret til i perioden indtil leveringstidspunktet at udføre tekniske ændringer af produkterne, særligt i form af forbedringer, under forudsætning af, at disse ændringer kun medfører mindre ændringer af kvaliteten og ikke forringer Kundens stilling i et urimeligt omfang.

Hvis produkter bliver fabrikeret eller ændret på baggrund af Kundens specifikationer, skal vi ikke være forpligtet til at kontrollere disse specifikationer uden særlig aftale. Kunden skal ikke være berettiget til at gøre mangelsindsigelser gældende i forhold til disse specifikationer eller på grund af mangler forårsaget af genstande eller udstyr leveret af tredjepart og benyttet af Kunden.
 

4. Produkternes brug

Vores produkter er udelukkende beregnet til erhvervsmæssigt brug og skal bruges i overensstemmelse med vores instrukser og vejledninger. Kunden må derfor ikke videresælge vores produkter til forbrugere, da fejlagtig brug kan resultere i skader. Hvis Kunden vælger at trodse denne anbefaling, skal Kunden holde os skadesløse for ethvert krav fra forbrugeren, der måtte opstå vedrørende produktet og dets brug.


 5. Priser

a) Priserne i ordrebekræftelsen skal være gældende, alternativt skal vores listepriser på tidspunktet for indgåelse af kontrakten være gældende. Alle tilbudte og aftalte priser er ekskl. moms og andre skatter og afgifter.

b) Medmindre andet fremgår af ordrebekræftelsen, er vores priser angivet i euro leveret fra konsignationslager plus leverings-, forsikrings- og pakkeomkostninger og gældende moms på tidspunktet for levering.

c) Hvis der er aftalt en leveringsperiode på mere end 6 uger eller løbende leveringer, der går ud over 6 uger fra datoen på ordrebekræftelsen, er vi berettiget til at viderefakturere øgede omkostninger til indkøb, levering eller personale (omkostninger til løn og andre personaleudgifter), der er påløbet i perioden, ved at øge priserne på de omfattede produkter i overensstemmelse hermed

d) Hvis varerne leveres på returpaller, skal pallerne udskiftes i overensstemmelse med følgende procedurer. Ved levering af varer på paller skal Kunden returnere det samme antal udskiftelige paller af samme type og kvalitet eller levere dem gratis til os inden for én måned. Den Internationale Jernbaneunion’s UIC standard 435 4 vedrørende udskiftelighed skal være gældende. De leverede paller bliver modtagerens ejendom i overensstemmelse med deres påtænkte formål. Kunden bliver herefter kompenseret med andre paller af samme type og kvalitet. Hvis varerne ikke returneres i tide eller hvis paller leveret af Kunden ikke kan udskiftes eller ikke er af den samme type og kvalitet, skal vi være berettiget til at fakturere Kunden for prisen på nye paller.
 

6. Betaling

a) Betalingsbetingelserne for vores fakturaer er netto kontant, medmindre andet aftales. Kunden er i overensstemmelse med ordrebekræftelsen forpligtet til at betale renter af alle forfaldne beløb. Hvis ordrebekræftelsen ikke indeholder oplysninger vedrørende rentetilskrivning på forfaldne fakturaer, vil renten blive beregnet i overensstemmelse med renteloven. Medmindre andet aftales, vil der i overensstemmelse med lovgivningen blive tilskrevet rente, når der er gået 30 dage fra forfaldsdag.

b) Hvis der ved løbende leveringer er aftalt acontobetalinger med faste intervaller, forfalder betalingen ved begyndelsen af hvert betalingsinterval. Hvis tidsperioderne overstiger 6 måneder, skal Kunden være forpligtet til at foretage en forskudsbetaling svarende til de efterfølgende 6 måneders indbetalinger.

c) Uanset betalingsmetode skal betalingen anses for at være modtaget af os på det tidspunkt, hvor hele beløbet er til vores rådighed. Alle omkostninger relateret til overførslen betales af Kunden.
 

7. Modregnings- og tilbageholdsret, overdragelse, delvis opfyldelse

a) Kunden er kun berettiget til at modregne uomtvistede eller juridisk fastslåede krav hidrørende fra det samme juridiske forhold ("konnekse modkrav") i fakturaer fra os. Kunden skal kun være berettiget til at benytte sig af sin tilbageholdsret i tilfælde af, at kravet vedrører uomtvistede eller juridisk fastslåede krav hidrørende fra det samme juridiske forhold.

b) Det er ikke muligt at overdrage krav mod os til tredjemand.

c) Vi har mulighed for at foretage delleveringer af produkter eller ydelser og fakturere sådanne delleveringer eller -ydelser, så længe denne fakturering ikke forringer Kundens stilling i et urimeligt omfang.
 

8. Leveringsgodkendelse

I det omfang, det i henhold til indgået kontrakt eller lovgivningen er nødvendigt med leveringsgodkendelse, skal der på vores anmodning foretages delvis levering af specifikke reservedele, som kan bruges uafhængigt af andre eller reservedele, der er nødvendige for fortsat service i det omfang, disse reservedele kan undersøges separat. Når alle dele er leveret, skal den sidste delvise leveringsgodkendelse også anses for at være den endelige leveringsgodkendelse for alle produkter og ydelser, der skal leveres i henhold til ordrebekræftelsen.

 

9. Levering, leveringsperioder og accept af modtagelse

  1. Leveringsperioder og frister fremgår af vores ordrebekræftelse. Hvis der foretages ændringer til indholdet eller omfanget af leverancen efter aftalens indgåelse, skal leveringsperioden fastsættes på ny for hele leverancen.
  2. Leveringsfristen eller -perioden anses for at være overholdt, hvis varerne er afsendt til tiden eller Kunden er blevet informeret om, at varerne er klar til afsendelse.
  3. Eftersom vi videresælger reservedele og motorer fra andre leverandører kan det blive nødvendigt for os at trække os ud af aftalen, hvis vi ikke modtager leveringerne til tiden eller der er fejl i leveringerne til os på trods af identiske ordrer.
  4. Leveringsperioder og -frister vil blive forlænget i nødvendigt omfang, hvis vi ikke er i stand til at levere til tiden på grund af force majeure, mangelfuld levering fra vores leverandører eller andre uforudsete omstændigheder. Hvis disse omstændigheder resulterer i mere end en midlertidig forsinkelse, er vi berettiget til at trække os fra aftalen. Hvis forsinkelsen er længere end 2 måneder skal Kunden være berettiget til at trække sig fra den del af aftalen, der endnu ikke er opfyldt.
  5. Hvis Kunden ikke accepterer levering af varerne inden for et passende tidsrum skal vi være berettiget til at fastsætte en passende senere frist og ved udløbet af denne være berettiget til at afhænde produktet. I tilfælde af dette skal Kunden betale erstatning i form af en engangsbetaling på 10% af den aftalte pris ekskl. moms. Hvis vores tab overstiger 10%, forbeholder vi os ret til at fastsætte erstatningen til et højere beløb, jvf. dansk rets almindelige erstatningsregler.
  6. Annullering af ordrer skal accepteres inden for 2 måneder, medmindre andet aftales.
  7. Vi er kun forpligtet til at forsikre varerne, hvis dette tydeligt fremgår af Kundens skriftlige tilbud om køb, hvori den ønskede forsikringstype og -sum specificeres og mod forudbetaling af forsikringsomkostningerne.
  8. Vi er kun ansvarlige for forsinkelser i det omfang, hvor Kunden kan dokumentere et direkte tab som følge af forsinkelsen
  9. Kunden mister sin ret til at gøre krav på erstatning, hvis Kunden ikke har indgivet et skriftligt krav inden 30 kalenderdage fra det oprindelige leveringstidspunkt.
  10. Et krav på erstatning som følge af vores forsinkelse kan på ingen måde overstige det fakturerede beløb plus transportomkostninger.
  11. Vi er på ingen måde ansvarlige for driftstab, avancetab, tab af indtjening eller andre sekundære skadefølger eller indirekte tab.
  12. Hvis forsinkelsen skyldes Kundens forhold, er vi berettiget til at udskyde leveringstidspunktet eller annullere aftalen om levering uden at pådrage os noget ansvar herfor.

 

10. Risikoens overgang

a) Risikoen overgår til Kunden på det tidspunkt, hvor varen afsendes, uanset om vi har påtaget os et ansvar for flere ydelser som f.eks. transport eller har båret omkostningerne til transport.
b) Hvis afsendelsen bliver forsinket af årsager, der skyldes Kundens forhold, overgår risikoen til Kunden på tidspunktet, hvor varerne er klar til afsendelse. Vi er dog på Kundens anmodning forpligtet til at forsikre varerne for Kundens regning mod Kundens forudbetaling af disse omkostninger.

 

11. Ejendomsforbehold

I det omfang, det er muligt under gældende lov, forbliver ejendomsretten til varerne hos os, indtil betaling inkl. renter og gebyrer er modtaget.

 

12. Produktansvar

Vi er kun ansvarlige for person- eller tingskade, hvis det kan bevises, at skaden skyldes fejl eller forsømmelighed fra vores side eller er forårsaget af en tredjepart, for hvem vi er ansvarlige, medmindre andet fremgår af ufravigelig lov.

Vi er ikke ansvarlige for skader som følge af leveringen, (i) på fast ejendom eller løsøre, ej heller for konsekvenserne af skader, der sker mens leverancen er i Kundens besiddelse, eller (ii) på produkter, der produceres af Kunden eller produkter, der inkluderer disse produkter.

Vi er på ingen måde ansvarlige for driftstab, avancetab, tab af indtjening eller andre sekundære skadefølger eller indirekte tab.

I det omfang, en tredjepart anlægger et krav mod os om produktansvar, er Kunden forpligtet til at holde os skadesløse i samme omfang som vores ansvar er begrænset i henhold til nærværende bestemmelse.

 

13. Mangelsansvar

  1. Kunden er forpligtet til at foretage en grundig gennemgang af produkterne straks efter modtagelsen for at sikre, at der ikke er hverken kvalitets- eller kvantitetsmæssige fejl i de leverede produkter. Kunden kan ikke på et senere tidspunkt gøre krav om erstatning for fejl, der burde være opdaget i forbindelse med denne undersøgelse.
  2. Vi er forpligtet til uden unødigt ophold at afhjælpe enhver mangel, der skyldes fejl i produktionen eller materialerne, jf. bestemmelserne i nærværende pkt. 13.
  3. Hvis Kunden ønsker at gøre et krav gældende på grund af en mangel, skal Kunden informere os herom skriftligt straks efter, at manglen er blevet eller bliver opdaget og angive manglens beskaffenhed. Hvis Kunden har opdaget eller burde have opdaget manglen og undlader at indgive et krav, jf. ovenfor, kan Kunden ikke senere indgive et krav vedrørende denne mangel. Uanset dette vil alle krav om afhjælpning grundet overtrædelse af kontraktens bestemmelser bortfalde 1 år efter, at produktet er taget i brug.
  4. Vi afholder alle omkostninger forbundet med afhjælpningen samt alle risici forbundet med fremsendelsen af de defekte dele til os. Når reparationen, afhjælpningen eller erstatningen har fundet sted, er Kunden forpligtet til at afhente den reparerede eller erstattede del hos os for egen risiko, men for vores regning, medmindre andet aftales. Vi afholder alle omkostninger vedrørende nedtagning og samling af de relevante dele.
  5. Hvis vi ikke har afhjulpet en mangel uden ugrundet ophold, er Kunden berettiget til skriftligt at kræve, at afhjælpning foretages inden for en rimelig tidsfrist, som ikke kan være mindre end 14 kalenderdage; hvis manglen ikke er afhjulpet inden udløbet af denne frist, er Kunden berettiget til at ophæve købet. Kunden har ingen anden afhjælpningsmulighed grundet overtrædelse af kontraktens bestemmelser i tilfælde af mangelfuld levering og har særligt ingen afhjælpningsmulighed vedrørende direkte eller indirekte tab, sekundære skader m.v.
  6. Vi er på intet tidspunkt ansvarlige for skader, der skyldes uretmæssig eller ukorrekt brug, forsømmelse, mangelfuld vedligeholdelse eller opbevaring, fejlbehæftede reparationer udført af tredjemand eller fejl, der skyldes Kundens forhold.

 

14.Begrænset ansvar

Vores ansvar for Kundens økonomiske tab kan ikke overstige den i ordrebekræftelsen fastsatte værdi af vores levering eller ydelse.

 

15. Force Majeure

Vi skal ikke gøres ansvarlige for manglende opfyldelse af vores forpligtelser, hvis denne manglende opfyldelse er begrundet i force majeure, herunder krig, oprør, indblanding fra offentlige myndigheder, strejke, lock-out, eksport/import forbud, ugunstige vejrforhold, brand, mangel på råvarer, arbejdskraft og energiressourcer og maskinskader. Dette gælder, uanset om denne forhindring rammer os eller en underleverandør.

 

16. Beskyttelse af forretningshemmeligheder

a) Alle dokumenter, data og oplysninger, vi har modtaget fra Kunden skal ikke anses for at være konfidentielle, medmindre Kunden har angivet dette. Hvis vi gør brug af en tredjepart til levering af et produkt eller en ydelse, er vi berettiget til at videregive Kundeoplysninger, hvis dette er nødvendigt for at kunne opfylde kontrakten.
b) Alle dokumenter, data og oplysninger, vi modtager fra Kunden skal anses for at være fortrolige, særligt for så vidt angår oplysninger, der gør det muligt eller lettere at bruge vores ydelser. Tegninger og dokumenter, der er blevet fremvist til Kunden, forbliver vores ejendom og skal frigives på anmodning. Parterne aftaler indbyrdes, hvem der har adgang til disse oplysninger.
 

17.Gældende lov, kontraktsprog, værneting, delvis ugyldighed, begrænsning

  1. Nærværende almindelige betingelser og alle juridiske forhold mellem parterne er underlagt dansk lovgivning. CISG skal ikke være gældende for nærværende aftale.
  2. Eventuelle tvister skal afgøres ved Retten i Hillerød, Danmark.
  3. Kundens ret til suspension af forældelsesfristen i tilfælde af forligsforhandlinger er betinget af, at vi skriftligt har accepteret at indgå i forligsforhandlinger. Suspensionen bortfalder 3 måneder efter vores seneste skriftlige redegørelse.
  4. Hvis en eller flere bestemmelser i disse Almindelige Betingelser eller i en anden aftale mellem parterne erklæres ugyldige, skal de resterende bestemmelser i nærværende Almindelige Salgs- og leveringsbestemmelser fortsat anses for at være gyldige. I tilfælde af, at bestemmelser i andre aftaler mellem parterne erklæres ugyldige, skal de ugyldige bestemmelser erstattes med gyldige bestemmelser, der i videst muligt omfang svarer til indholdet af de ugyldige bestemmelser.